Højstrupskolens science-hold vinder Bayer og Plastindustriens skolekonkurrence
Elever fra 10. klasse på Højstrupskolens løb af med sejren i skolekonkurrencen Explore the World of Plastics. Finalen blev afholdt torsdag den 14. januar 2010 i Vejle.
I finalen dystede science-holdet fra Højstrupskolens 10. klasse med 10.b fra Sundeved Efterskole
og 9.a fra Bedsted Skole.
”De bidrag vi har modtaget til konkurrencen, og de oplæg vi set i dag i finalen viser en
interesse og et potentiale inden for naturfagene, som glæder mig at se. Tanken med denne
konkurrence er blandt andet at være med til at styrke elevernes forståelse for de utallige
muligheder, som plastindustrien byder på,” udtaler Klaus Hald Winstrøm, nordisk direktør i Bayer
Agency Business.
Kemi- og medicinalkoncernen Bayer og Plastindustrien i Danmark havde inviteret alle landets
9. og 10. klasser til at deltage i den tværfaglige konkurrence ”Explore the World of Plastics” for
skoleåret 2009/2010. Fysik/kemi skulle være hovedfag, og så var det op til deltagerne selv at
afgøre, hvilke andre fag, de ville inddrage.
Højstrupskolens elever havde valgt at præsentere deres plastforsøg fra fysik/kemitimerne
sammen med flere andre emner inden for plast i en avis og på en hjemmeside. Eleverne havde selv
lavet layoutet og havde i øvrigt brugt faget dansk til at arbejde med teksterne.
”Jeg er virkelig imponeret over al den kreativitet og det niveau vi har set gennem
konkurrencen. Det gælder alle tre finalister. Eleverne har vist, at de virkelig ved noget om
fysik/kemi og samtidig forstår de at formidle deres viden med humor, engagement og glæde,” udtaler
Peter Skov, direktør i Plastindustrien.
”Det er helt vildt, at vi har vundet. Jeg kan slet ikke forstå det. Jeg er så stolt af de her
unger. De har knoklet, og de har virkelig fortjent det,” siger sciencelærer på Højstrupsskolen
Claus Lohmann.
Vinderklassen med lærere løb af med en tur til Bayers hovedkontor i Leverkusen i Tyskland.
Turen inkluderer et heldagsbesøg på elevlaboratoriet Baylab Plastics, hvor eleverne danner deres
egen plastvirksomhed og fremstiller et plastprodukt fra start til slut. Desuden kommer klassen til
at besøge Bayers moderne multimediecenter, BayKomm, der viser de nyeste opfindelser inden for
sundhed, ernæring, klima og plast.
Forward-Looking Statements
This news release contains forward-looking statements based on current assumptions and
forecasts made by Bayer Group management. Various known and unknown risks, uncertainties and other
factors could lead to material differences between the actual future results, financial situation,
development or performance of the company and the estimates given here. These factors include those
discussed in our annual and interim reports to the Frankfurt Stock Exchange and in our reports
filed with the U.S. Securities and Exchange Commission (including our Form 20-F). The company
assumes no liability whatsoever to update these forward-looking statements or to conform them to
future events or developments.
Bayer Norden er en regional enhed i den internationale koncern Bayer AG. Bayer Norden
omfatter Danmark, Sverige, Norge samt de baltiske lande. Vi beskæftiger 450 medarbejdere og har en
nettoomsætning på 503 mio. euro (2008).
Bayer er en international virksomhed med aktiviteter inden for sundheds-, landbrugs- og
industrisektoren, og med sine over 5.000 produkter er Bayer til stede i stort set alle aspekter af
den moderne tilværelse. Koncernen er opdelt i tre selvstændige delkoncerner: Bayer HealthCare,
Bayer CropScience og Bayer MaterialScience med en samlet omsætning på 33 mia. euro. Koncernen
beskæftiger 108.000 medarbejdere fordelt på ca. 350 selskaber over hele verden (2008).


Job & Karriere 